Hvad er svindel?
Forsikringssvindel er, når man bevidst bryder denne tillid og har et ønske om at bedrage forsikringsselskabet for at opnå uberettiget erstatning. Desværre oplever forsikringsbranchen et stigende omfang af forsikringssvindel. Denne udvikling vil vi gerne være med til at vende.
Djøf Forsikring er en del af Købstædernes Forsikrings, som er et gensidig forsikringsselskab. Det betyder, at vi er ejet af vores kunder, og en forsikringssvindler bedrager derfor ikke ”bare” forsikringsselskabet, men bedrager alle vores øvrige kunder – og det hverken kan eller vil vi acceptere.
Vi undersøger mistænkeligheder
Forsikringsbranchens brancheorganisation Forsikring & Pension har udarbejdet et ”kodeks for undersøgelse ved mistanke om forsikringssvindel”. Dette vedrører ikke kun hvilke undersøgelsesmetoder, vi (selskaberne) lovligt kan anvende – men også hvad der kan forsvares rent etisk.
Djøf Forsikring arbejder i henhold til dette branchekodeks, således at vores indsats for at imødegå svindel sker i en passende balance mellem at opretholde en god kundeservice over for vores mange ærlige kunder og samtidig yde en passende og nødvendig indsats for at begrænse svindel.
Læs mere
Du kan læse mere om forsikringsbranchens indsats mod svindel samt se det omtalte branche-kodeks på Forsikring & Pensions hjemmeside.