Klager

Djøf Forsikring er alternativet til de store forsikringsselskaber, og klager fra kunder er derfor en væsentlig faktor for bedømmelsen af, hvordan vi lever op til vores mål.

Sådan klager du

Hvis du er uenig i en afgørelse, som Djøf Forsikring har truffet i en given sag, anbefaler vi, at du først tager kontakt til den medarbejder, der har behandlet sagen, og redegør for din utilfredshed med afgørelsen.

Hvis du efter denne henvendelse stadig ikke er tilfreds, er du velkommen til at kontakte vores klageansvarlige.

Kontakt den klageansvarlige

Den klageansvarlige

Djøf Forsikring
Att: Den klageansvarlige
Strandgade 27A
1401 København K

Ankenævnet for Forsikring

Som privatkunde har du også mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring, hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse, vores klageansvarlige er kommet med. Ankenævnet behandler klager vedrørende private forsikringer og motorkøretøjsforsikringer.

Klagen skal sendes til Ankenævnet på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Du finder klageskemaet på Ankenævnets hjemmeside. Her kan du også finde information om, hvordan du klager. 

Djøf Forsikring bliver leveret af Købstædernes Forsikring, som varetager skadebehandlingen. Derfor skal du angive Købstædernes Forsikring som forsikringsselskabet, når du udfylder klageskemaet.

Kontakt Ankenævnet

Ankenævnet for Forsikring

Østergade 18, 2. sal, 1100 København K

33 15 89 00

Hverdage mellem kl. 10.00 og 13.00

EU-kommissionens online klageportal

Du kan også indgive en klage over den forsikring, du har købt i Købstædernes Forsikring gennem Djøf Forsikring ved at indgive en klage via EU-Kommissionens online klageportal, der behandler klager over ydelser købt via internettet. Ved indgivelse af en klage skal Købstædernes Forsikrings e-mail-adresse kfforsikring@kfforsikring.dk angives.